Sådan gør du: Udskriv

Fødsel/Faderskab


En fødsel registreres på baggrund af jordemoderens digitale anmeldelse til

sognepræsten i moderens bopælssogn.

Forældre, der ikke er gift, og som ønsker fælles forældremyndighed, skal inden 14 dage

efter barnets fødsel udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring digitalt via Borger.dk. 

Ved hjemmefødsel anvendes fortsat papirblanket, der kan rekvireres via Borger.dk,

hvis der ikke har været en jordmoder til stede ved fødslen.

For børn af forældre, som ikke er gift, og som ikke ønsker fælles forældremyndighed,

sker registreringen af faderskabet hos Statsforvaltningen. Det gælder også, hvis Omsorgs-

og ansvarserklæringen ikke er afgivet digitalt på borger.dk inden 14 dage efter barnets fødsel.

Dåb/Navngivning


Et barn skal have navn inden det er 6 måneder.

Skal barnet døbes, aftales dato og kirke for dåben og dato og tidspunkt

for dåbssamtale med sognepræsten. Der skal opgives 2-5 faddere

 (med navn og bopælsadresse), inkl. den, der bærer barnet. Fadderne

skal være døbt med den kristne dåb.

Skal barnet navngives uden dåb, skal dette ske digitalt via Borger.dk

Vielse/velsignelse


Dato og kirke aftales med sognepræsten.

Inden vielsen kan foretages, skal der foretages prøvelse hos de borgerlige myndigheder, og der skal derfor

udfyldes en ægteskabserklæring via Borger.dk, hvorefter myndigheden udsteder

en prøvelsesattest. Prøvelsesattesten, der ikke må være mere end 4 måneder

gammel på vielsesdagen, medbringes til samtale hos præsten.

Anmodning om navneændring på bryllupsdagen skal søges via Borger.dk. 

Ved kirkelig velsignelse skal der også rettes henvendelse til sognepræsten

for at aftale dato og kirke. Husk at medbringe jeres

vielsesattest ved samtalen. Navneændring i forbindelse med velsignelse

er gebyrpligtig i modsætning til anmodning om navneændring

i forbindelse med vielse, der ikke er pålagt gebyr, så længe der skabes såkaldt

navnefællesskab, og anmodningen om navneændring indgives senest 3 måneder

efter vielsen.

Begravelse/Bisættelse Der rettes henvendelse til sognepræsten for at aftale tidspunkt

og sted for bisættelse/begravelse og tidspunkt for samtale.

Anmodning om begravelse skal foretages på Borger.dk.