Trækirker

Danmarks ældste kirke blev så vidt vi ved bygget i Hedeby omkring 850, hvor kong Horik gav den frankiske missionær Ansgar lov at bygge kirker i Hedeby og i Ribe og ringe med klokke. 1)    Ingen ved, hvor mange trækirker, der herefter blev bygget i Danmark. Mange er gået til ved brand. Andre blev revet ned for at give plads til kirker, der var bygget af sten fra naturen.      

Naturstenskirker

De første stenkirker blev bygget i slutningen af 1000-tallet, men de fleste af vore kirker er opført i 1100- og 1200- tallet. De fleste kirker blev bygget i granit. I Jylland huggede man de store granitblokke ud i kvadre, som passede til hinanden i størrelse. De kaldes kvaderstenskirker. På Sjælland brugte man stenene som de var. Hvis de var for store huggede man dem i mindre stykker. De kirker kaldes rå kløvede kampestenskirker.

Teglstenskirker

Omkring 1160 begyndte man at brænde teglsten i Danmark. Tegl er ler, der er brændt hårdt. Ler findes overalt i Danmark, og stenene kunne brændes ved byggepladsen. Derfor blev tegl det foretrukne byggemateriale. Teglstenene kaldtes munkesten. Munkesten er større end nutidige mursten, men størrelsen varierer: Længden fra 25 til 31 cm, bredden fra 11 til 15 cm og tykkelsen fra 7 til 10 cm. Til sammenligning måler nutidige danske mursten 22,8x 10,8x 5,5 cm.  (Wikipedia).

Romansk kirkeDen romanske kirkes opbygning

De første kirker, man bygger i sten, er bygget på samme måde som i oldtidens Rom. Man kalder derfor byggestilen for romansk. Man kalder også byggestilen for rundbuestilen, fordi vinduer og døre i denne byggestil har en rund bue foroven.

http://www.arkitekt-raadgivning.dk/romansk.html

Kor og skib

Alle romanske kirker bestå af kor og skib Kirken er de kristnes tempel, og kirkens kor er at sammenligne med "Det allerhelligste" i Jerusalems tempel. Her findes altret, som er kirkens helligdom.

Koret vender mod øst, fordi solopgangen tolkes som Jesu opstandelse, og fordi Paradis ligger mod øst.

Kirken rummede i hvert i hvert fald yderligere to altre, Mariaaltret mod nord og et alter for Skt Mikael, eller kirkens værnehelgen mod syd.

Vest for koret er skibet, menighedens rum. Skibet sejler altid mod øst med menigheden om bord og koret og altret i spidsen

Triumfbuen

Buen, der markerer overgangen mellem kor og skib kaldes triumfbuen, fordi Kristus, kirkens Herre, passerer under denne monumentale port som budskabet om sejren over fortabelsen.

I triumfbuen hang et stort krucifiks og under det havde lægmandsaltret sin plads. Herfra blev skriften oplæst for menigheden og nadveren uddelt. Menigheden havde ikke adgang til koret.

Loftet var et fladt bjælkeloft. Hvis der var siddepladser til menigheden, var det stenbænke langs skibets nord- og sydvæg.

Den romanske kirke har to døre i kirkens vestlige del, mandsdøren mod syd og kvindedøren mod nord. Det svarer til, at mænd og kvinder var fordelt, sådan at kvinderne sad i kirkens nordside og mændene i sydsiden.  I Jerusalems tempel var mænd og kvinder adskilt, det skulle  de derfor også være i kirken.

Når fordelingen er sådan, at kvinderne sidder mod nord, til venstre set fra altret, og mændene til højre set fra altret, er det i følge Lucidarius, fordi "Eva var skabt af Adam hans venstre Side."3).

Om det er forklaringen, ved ingen, men traditionen med en fastlagt mands- og kvindeside slår tydeligt igennem også ved placering af kirkens andre altre. Mariaaltret var mod nord, helgenaltret mod syd. Fordelingen genfindes i korsfæstelsesscenen, hvor Maria er i nordsiden og Johannes i sydsiden

Døbefonten havde sin plads mellem de to døre. Den stod ved indgangen til kirken, fordi vejen ind i den kristne menighed går gennem dåben.