Fuglebjerg kirke har to klokker. For tiden ringes der kun med den ældste af dem. Menighedsrådet arbejder på at få opsat en ny klokke, som kan klinge smukt sammen med den, der er i brug.

Den ældste klokke er fra1593. Under et ornamentbælte med vaser og engle læses indskriften: »Dum trahor audite voco vos ad gaudia vitæ. Mattias Benninck me fecit Anno 1593« (»Hører, naar jeg trækkes; jeg kalder Eder til livets glæder. Mattias Benninck gjorde mig Aar 1593«). .

Den yngste klokke er fra  1650.  Over et ornamentbælte af nedadvendte enkeltbladeæses læses indskriften:: »Den 30 November gof Erih (!) Herlofsen til Fvlebere Gaard denne Kloche til Fule Bere Kirrche E H C V D, Anno 1650«..Denne klokke er ikkei brug, da den ikke klinger godt sammen med den ældste klokke.

I en udtalelse af  30. oktober 2018 30. oktober 2018  i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at opsætte en ny klokke, som kan klinge smukt sammen me den ældste klokke  udtaler Nationalmuseets ansvarlige for området Ulla Kjær:

"Der har ved flere lejligheder, første gang i forbindelse med reformationskrigene, været et så stort behov for at få malm til kanoner, at der er blevet inddraget klokker fra kirker over hele Danmark. Den konfiskation, som fandt sted i 1528-29, gav et udbytte på 1180 klokker med en samlet vægt på 375 ton. Alligevel var det kun godt halvfjerds år senere, nemlig i 1601, nødvendigt atter at konfiskere kirkeklokker. Der blev ingen steder taget alle de klokker, der var i en kirke; højst en ud af to eller to ud af tre. Men sogneboerne holdt mange steder så meget af netop deres klokkers klang, at de benyttede sig af den eneste mulighed, de havde for at beholde en klokke, der var udset til omsmeltning, nemlig at levere kongen halvanden gang denne klokkes vægt i rent malm i form af kedler og lignende. Mens der er bevaret lister over, fra hvilke kirker, der blev hentet klokker i 1528-29, synes de samlede optegnelser fra 1601 at være gået tabt. Men den 27. november 1601 hedder det i et bud fra kongen, at sognemændene i ”Fulleberg” må få en klokke til bytte, enten den i Krummerup eller en anden der omkring, idet de da skulle give så meget godt kobber i stedet, som klokken vejer, og kobber, som kongens bøssestøber vil lade sig nøje med. Det tyder på, at en klokke fra Fuglebjerg kirke er blevet inddraget, og den kendsgerning, at der herefter har manglet én, er så blevet vejet op i 1650, da, som der står på indskriftbåndet på klokke nr. 2: ”den 30. november gaf Erih Herlofsen til Fulebere Gard denne Kloche til Fule Bere Kirrche” – efterfulgt af initialerne EH og CVD samt årstallet 1650."