Kirken har antagelig haft en tidligere prædikestol, det har stået ved sydvinduet, som det var almindeligt.

LektorieprædikestolDen nuværende prædikestol  fra 1632 var oprindelig  en lektorieprædikestol, som var placeret på et pulpitur i skibets østende foran korbuen. (Lektorium betegnede  i oldkirken den læsepult ved skranken mellem kor og skib, hvorfra den hellige skrift blev læst for menigheden.) I 1755 hedder det således: Stolen stod »højt oppe midt over Kordørene samlet paa begge Sider til Muren som et Pulpitur og ligeledes bagved i Koret overalt som et Pulpitur« ... »af ren Egebilledhuggerarbejde med Himmel over«. Paa den nordre Side tæt op til Muren var en Indskrift: »Kirken Hans Kgl. Maj. tilhørende. Til Guds Ære og Kirkens Prydelse er denne Prædikestol af ny forfærdiget af Herlof Erichsøn og Johanne Andersdaatter Aar 1632«. Ved

 

den søndre Side: »Ao 1658 lod Erich Herlofsøn denne Prædikestol staffere«. '

 

Lektorieprædikestolen i Thise kirke i Vendsyssel, som ses ovenfor, kan give et indtryk af, hvordan Fuglebjergs lektorieprædikestol har set ud.

Billede 6

 

 

 

Prædikestolen er opdelt i fire felter, hvoraf feltet i nordsiden er nyere.

De tre gamle storfelter har bueslag med slyngornamenter i fladt relief og pilastre (flad, retkantet murpille), der er opløst i barokt slyngværk 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prædikestol David r

David med kongekrone på hovedet, spillende på harpe,

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Prædikestol Kristus r

 

Kristus med verdenskuglen i venstre hånd, den højre er løftet til velsignelse,

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prædikestol Moses r

 

Moses med stav, lovens tavler og horn i panden

.(Når Moses er blevet udstyret med horn i kunsten skyldes det en fejlskrivning. Da Moses kommer ned fra bjerget med lovtavlerne, fortæller Bibelen, at han har stråleglans fra sit ansigt, fordi han har været tæt på Gud. I stedet kom der til at stå, at han kom ned fra bjerget med horn. Derfor er Moses ofte  blevet afbildet med horn i panden, blandt andre af Michelangelo.)

 

 

 

 

 

Felterne adskilles ved evangelistfigurer med bøger som tegn på deres virke og hver sit særlige symbol: Mattæus med et barn, Markus med en løve, Lukas med en okse og Johannes med en ørn.

Postamenterne (fodstykkerne), der forneden ender i profilerede volutkonsoller (volut er et spiralsnoet ornament), har dels kvindehoveder med muslingeskalagtig hovedbedækning, dels to våben: 1) Roset, hvorover ses en vinge, 2) Kvist med klokkeformet blomst, og reliefskårne bogstaver HE og IA (Fuglebjerggaards Ejer Herluf Eriksen [uægte Søn af Erik Walkendorff] og Johanne Andersdatter). På postamenterne under våbnene er indskåret årstallet: 1632.

 

Opgangen er ny

 

Lydhimmel

Sekssidet himmel med tre topstykker, det midterste med kronet C 4, de to andre med gennembrudte kartoucher (rammeornamenter).