Præstestol 1564

 

Den ældste  præstestol er fra 1564. Forsiden har tre firkantede fyldinger med foldeværk. 

Foroven i et frisefelt ses en nu ufuldstændig Indskrift med reliefversaler (versaler=store bogstaver).: »Aar 1564 bleff Her Mogens Jensøn prestvidt til [disse sogne]«

 

 

 

 

 

 

præstestol 1564 detalje

 

 

 

 

 

 

Den frie gavl har i et halvrundt fordybet buefelt to reliefskårne dyr (hunde?), siddende paa bagbenene overfor hinanden og hver med en oprejst bladstængel i munden. På den anden gavl  ses en stiliseret plante, der foroven ender i et vinget menneskehoved.

 

 

Præstestol1632

 

 

 

Den yngste præstestol er fra 1632. De to gavle, der flankerer døren mod vest, har doriske pilastre og i frisen derover slyngornamenter i fladsnit, hvori man ser skjolde med indskåret 1) HKIS [Hr. Knud Jespersen, Sognepræst 1629—35]; 2) årstallet 1632. Topstykkerne har gavlportaler med englehoved foran en halvroset. De  krones af tre topspirpostamenter. Den tredie gavl er glat og har i topstykket stiliseret planteornamentik i stedet for englehovedet. Dørfyldingen og forsidens to fyldinger er ensartede med barokt bueslag, dækket af flade, kassetteagtige ornamenter,  og pilastre opløst i barokornamentik. Forsidens fyldinger deles og flankeres af tre, nedadtil afsmalnende og forneden spaltede pilastre dækkede af skiveornamenter. På oversiden af forsidens kronliste er skåret med versaler: »Anno 1651 blef H Christen Jensen Farsø kaldit til Sogne Prest til disse Sogner«. Stolen svarer nøje til stoledørene i Krummerup.