Haldagerlille kirkes ældste stykke inventar er den enkle døbefont fra 1100-tallet, yngst er alterforhængene fra dette århundrede i stærke liturgiske farver. Den livfulde prædikestol fra Abel Schrøders værksted er blevet til på Christian den 4.s tid.

Dette er blot eksempler på noget af alt det, der er at finde i kirken, og som bidrager til fortællingen om Haldagerlille kirkes historie.